Lykke og taknemmelighed

Jeg tror, at det er livets mening og vores opgave at være lykkelige. Acceptér at det op til dig selv, og at du har evnen og magten til at blive lykkelig.

Lykke er en beslutning, og vi har altid nok til at være helt lykkelige, hvis vi er glade for det, vi har, og lader være med at bekymre os om det, vi ikke har.

Min tro er så stærk, at jeg ikke tvivler på, at uanset hvad problemet er, skal jeg nok komme igennem det. Der bliver ikke lagt mere på mine skuldre, end jeg kan bære.

Taknemmelighed kan fuldstændig forvandle enhver situation. Det ændrerens vibrationer og rykker en fra den negative energi over til den positive.

Det er den hurtigste, nemmeste og stærkeste måde at fremkalde en forandring i ens liv på.

Jeg er ikke vokset op i en lykkelig familie, men jeg har altid haft tillid til, at jeg nok skulle møde kærligheden, og jeg er så heldig at være gift på 44. år med ham, som blev min soulmate.

Tingene ordner sig til det bedste for de mennesker, der kan se det bedste i tingene, som de ordner sig.

Livet skal være sjovt og nydelsefuldt, og der er et konstant nærende flow i universet. Pointen er at vide, at alt er perfekt.

Jeg har tillid til, at alt ordner sig til det bedste for mig, når jeg hæver vibrationen.

Jeg lever med Miguel Ruiz’ bog De fire leveregler en praktisk lære i personlig forvandling i baghovedet:

Vær ren i dit ord og tal med integritet!

Tag ikke noget personligt!

Lad være med at formode noget!

Gør altid dit bedste!